Baggrund

Glostrup er en erhvervskommune med næsten lige så mange ansatte som borgere, og de mange virksomheder er med til at sikre et højt skattegrundlag og dermed et højt serviceniveau i kommunen. Erhvervsudviklingen i Glostrup har i mange år været begunstiget af særligt en god infrastruktur og en akkumuleret viden hos arbejdsstyrken. Udflytning af produktionsvirksomheder og skift i lokaliseringsmønstre har gjort, at kommunen nu er nødt til at føre en mere aktiv erhvervspolitik for fortsat at kunne tiltrække virksomheder til kommunens erhvervsområder.

Dette gør sig også gældende for Ejby Erhvervsområde, som er det største erhvervsområde i kommunen. Området lider i dag, som så mange andre erhvervsområder i forstæderne, under at være opført efter lokaliseringsfaktorer, hvor infrastruktur og pris var altafgørende. Samtidig var et erhvervsområde kun et sted, som man kom til for at arbejde, og en manglende funktionsblanding gjorde, at der kun sjældent er liv i området. Det betød ikke noget, hvordan erhvervsområdet blev opfattet, og der blev derfor sjældent lagt vægt på kvaliteten af hverken bygninger eller det omgivende miljø. I dag vælger virksomhederne lokalisering ud fra andre kriterier. Virksomhedernes nye lokaliseringsmønstre afspejler sig i planlægningen gennem spatial quality – rumlig kvalitet. Når et område har spatial quality er bykvaliteten høj, og der er plads og rum til mennesker - det er et sted, hvor man føler sig tryg og nyder at være. Erhvervsområdets kvalitet er kommet i højsæde, og der er særligt fokus på det omgivende miljø.

Det skyldes også krav fra nye typer af medarbejdere, som ønsker mere bymæssighed og et opgør med funktionsopdelingen. De nye medarbejdere – netværksmenneskerne - er altid i bevægelse og konstant i kontakt med deres netværk, og de ser sig selv som en individualistisk del af et netværk, frem for en anonym del af et fællesskab. Netværksmenneskets omgivelser – også på arbejdspladsen - skal afspejle kreativitet og individualitet, og det kan forstædernes erhvervsområder ikke leve op til i dag. Erhvervsområderne er anonyme og ligger ofte isoleret fra resten af byen, og manglen på mødesteder – rekreative arealer, butikker, caféer, fitnesscentre osv. - efterlader få eller ingen muligheder for netværksmennesket til at pleje sit netværk. Behovet for mødesteder synes næsten at være vokset på trods af de gode digitale kommunikationsmuligheder, og de mange timer foran computeren gør behovet for at kunne mødes ansigt til ansigt større.

Ejby Erhvervsområde ligger i dag som en isoleret ø, afskærmet fra resten af Glostrup med et bredt beplantningsbælte - et eksempel på et anonymt erhvervsområde, hvor man kun kommer for at arbejde. Et kommende letbanestop ud for Ejby Erhvervsområde og den gode trafikale beliggenhed i øvrigt gør, at potentialet er til stede for at intensivere området med flere arbejdspladser. Det kan ikke forventes, at en forbedret infrastruktur med nye kollektive trafiktilbud som letbanen i sig selv vil skabe tiltrækningskraft nok til, at der kan ske den ønskede intensivering af erhvervsområdet. Derfor ønsker Glostrup Kommune en udviklingsplan for området, som kan vise muligheden for at udvikle Fremtidens Erhvervsområde - et erhvervsområde, hvor grundlaget er lagt for en bæredygtig erhvervsudvikling.

Problemstillinger

Ved udarbejdelsen af en udviklingsplan for Ejby Erhvervsområde skulle kommunens vision for området tages i betragtning og udmøntes i følgende tre hovedproblemstillinger:
• Fremtidens Erhvervsområde
• Fremtidig identitet
• Omdannelsesstrategi

Herunder temaerne som deltagerne skulle arbejde med i deres besvarelse af opgaven:
• Nye funktioner og deres lokalisering
• Tætheder
• Byrum og grønne forbindelser gennem området som linker til de rekreative naboområder Vestskoven med Oxbjerget syd for og Ejby Mose nordvest for området
• Flows og forbindelser til de øvrige omkringliggende kvarterer, særligt til boligområdet vest for Ejby Erhvervsområde
• Trafikløsninger med adskillelse af de forskellige trafikformer med særligt fokus på en styrkelse af aksen fra letbanestoppet til Rødovre for bløde trafikanter via Erhvervsvej samt parkeringsstrategi og strategi for kollektiv trafik
• Forbedringer af tryghedsfølelsen i området
• Eksempler på håndtering af miljø og klimaudfordringer
• Omdannelsesstrategi der viser, at udviklingsplanen også er realiserbar

En generel forudsætning til alle løsningsforslagene var, at de var bæredygtige i en bred forstand.