ESPD, del IV, litra C (»Bygge- og anlægskontrakter: udførelse af arbejde af den anførte type«) — ansøgeren skal beskrive opgaver, der er udført inden for de seneste 5 år før ansøgningsfristens udløb vedrørende projektering og opførelse af lignende byggeri (halbyggeri mv.)
Ansøger må maksimalt vedlægge 6 referencer (i alt for hele ansøgerteamet), der hver maksimalt må fylde 1 A4-side. Såfremt ansøger fremsender mere end 6 referencer, inddrager Ordregiver alene de 6 nyeste referencer (dvs. de 6 senest afsluttede sager) i vurderingen.
Der stilles ikke formelle krav til referencernes indhold eller opbygning, men ordregiver ser gerne, at referencerne indeholder oplysning om ydelsen, størrelse på opgaven (areal og projektsum) og dato for opgavens aflevering/status. Ansøgeren kan vælge at vedlægge referencelisten som et separat dokument. I så fald skal ansøgeren i ESPD, del IV, litra C specifikt henvise til, at der er vedlagt en sådan liste som separat dokument.
Ansøgeren kan basere sig på andre enheders formåen (f.eks. et moder- eller søsterselskab eller en underleverandør) uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem virksomheden og disse andre enheder. Ansøgeren skal i givet fald godtgøre at kunne råde over de ressourcer, der er nødvendige til opfyldelse af kontrakten, f.eks. ved som del af ansøgningen at vedlægge støtteerklæring for disse enheders juridiske forpligtelse til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed i kontraktperioden. I udbudsmaterialet indgår skabelon til en sådan støtteerklæring.
En ansøger, der baserer sig på en eller flere andre enheders kapacitet, skal sikre, at ordregiver modtager selvstændige ESPD'er for disse andre enheder, hvori der meddeles de relevante oplysninger for hver af de enheder, som ansøgeren baserer sig på.
Når grupper af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) deltager i udbudsproceduren sammen skal for hver af de deltagende økonomiske aktører udfyldes særskilt ESPD, der vedlægges som del af ansøgningen. Der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning herom.
Oplysningerne i ESPD benyttes som foreløbigt bevis for, at ansøgeren opfylder de nedenfor anførte mindstekrav. Samtidig skal gruppen af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) afgive erklæring om fælles befuldmægtiget, som kan forpligte gruppen samt om solidarisk, direkte og ubetinget hæftelse overfor Ordregiver for ansøgers deltagelse i udbudsforretningen og udførelse af den kontrakt som konsortiet måtte blive tildelt. I udbudsmaterialet indgår skabelon til en sådan erklæring.