modgnikehtotsyek
ALLE WETTBEWERBSERGEBNISSE, AUSSCHREIBUNGEN UND JOBS Jetzt Newsletter abonnieren

Offener Wettbewerb | 11/2016

Svanemøllens Kaserne, Helhedsplan

3. Preis

Preisgeld: 100.000 DKK

Inge Fredslund

Architektur

Søren Hell Hansen

Architektur

Beurteilung durch das Preisgericht

Forslagsstillerne beskriver Svanemøllens Kaserne sammen med de omkransende grønne områder som en rumlighed, der opleves som et særligt stort og særegent landskabsrum. Med udgangspunkt i det enestående i at være et af de sidste ikke-færdigudviklede områder i København, påkalder helhedsplanen sig en særlig anderledes og moderne tilgang. ”Projektets landskab og arkitektur udgøres af formgivningen to grundelementer – det retningsløse og det retningsbestemte”. Med udgangspunkt i denne strategi skaber forslagsstillerne en helhedsplan med en bebyggelse mod øst og syd og et stort landskabsrum mod nordvest. Med dette greb integreres grundens tre tilstødende naboområder, der rummer hver sin karakteristiske bebyggelses- og landskabsstruktur, arkitektonisk i helhedsplanen. Ved forslagets vægtning af bebyggelsens tæthed, højde og arkitektoniske udtryk skabes et karakteristisk nyt kvarter, samtidig med at omgivelserne understøttes og bevares.

Inspireret af østsidens lavere bebyggelse, der består af villabebyggelser, skabes der således en struktur i en mindre skala i et pixellereret udtryk. Modsat sydsidens større og mere massive karré- og stokbebyggelse, som foranlediger en mere lineær struktur af byggeri i 4-7 etager. Denne lineære struktur kulminerer i en punktbebyggelse i ni etager. Dommerkomitéen finder visionen om, at disse to strukturer blandes og sidestilles med landskabet for spændende. Således skabes der mod syd grønne, aflange landskabsrum modsat det mere kvadratiske, retningsløse overlappende rum mod øst. Dette greb er stærkt.

Etape A, bestående af det nye FE-domicil, placeres mod sydvest i den lineære stok-bebyggelse og udfoldes som et signifikant spændende, strukturalistisk anlæg bestående af et system af overliggende- og underliggende længestrukturer, organiseret omkring en række mindre, forsænkede gårdrum. Sikkerheden omkring FE-byggeriet skabes ved hjælp at et større vandelement, som i øvrigt bliver en del af fælleden i form af et overløbsbassin. Dommerkomitéen er begejstret for den landskabelige vision for FE-domicilet. Etape B er placeret mod øst i den pixillerede bygningsstruktur, som fint skaber plads omkring de eksisterende bygninger, som f.eks. ved sprogskolen, der med sin karakteristiske korsform integreres smukt i dette forslag. Etape C og D indgår som etape A i den sydlige, lineære bygningsstruktur.

Trafikken afvikles fra ydersiden, således at den centrale fælled friholdes. Parkeringen er generelt placeret mod den ydre perimeter langs øst- og sydsiden. Der beskrives i forslaget en række fine principper omkring arkitektoniske og landskabelige parametre for den kommende struktur, forklaret ved skitser og referencebilleder. Intentionen er at skabe en bebyggelse med diversitet, med elementer, som nedskaleres med en tungere base i tegl og et overliggende lettere bygningselement i lette materialer, for på denne måde at sikre den nære skala mellem husene og landskabet. Dommerkomitéen tildeler projektet en 3. præmie for den overordnede ambition om at skabe en særlig helhedsplan, hvor landskab og bebyggelse blandes. Forslaget er udført relativt abstrakt, både hvad angår landskab og bygning. Det er dommerkomitéens formodning, at forslaget rummer kvaliteter, som ikke er fuldt synliggjort i det afleverede materiale. Ikke desto mindre fornemmes en grundlæggende meget stærk poetisk og lyrisk tone i det overordnede koncept. Forslaget formår faktisk at få fat i den omkringliggende kontekst, og det skaber en særlig helhedsplan/bebyggelse, som udvikler og understøtter stedet på en original måde.