modgnikehtotsyek
ALLE WETTBEWERBSERGEBNISSE, AUSSCHREIBUNGEN UND JOBS Jetzt Newsletter abonnieren

Nichtoffener Wettbewerb | 05/2013

Nyt Hospital Hvidovre

Teilnahme

Ramboll Denmark

Architektur

White Arkitekter

Architektur

Rubow arkitekter

Architektur

DEVE Architecture

Architektur

Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue

Landschaftsarchitektur

Erläuterungstext

DET GRØNNE DELTA

VORES VISION OG VÆRDIER

Mennesket i centrum
Vores vision for Nyt Hospital Hvidovre er skabt med patientens velbefindende i centrum. Patienten skal opleve et hospitalsmiljø, der imødekommer hans behov for lindring og kontrol. Dette er krumtappen i arkitekturens udfoldelse. Sanseindtryk, som lys, lyd og stoflighed, bearbejdes bevidst og afstemmes med den enkelte afdelings funktion og patientprofil.

Landskabets værdi og effekt
Vores ønske er et landskab med stor rumlig variation, præget af naturens egen orden. Den grønne struktur gennemløber bygningskomplekset på tværs og udvisker overgangen mellem inde og ude.
Landskabets samspil med bygningerne er et bærende element. De grønne bånd medvirker til en øget kontakt og tilgængelighed, som skal sikre et helende miljø og lette den intuitive orientering inde i bygningerne.

Faglig integritet og lokal stolthed
Nyt Hospital Hvidovre skal kunne ses. Punkterne med nye, højere bygninger er synlige fra motorvejen og indfaldsvejene - Hvidovre er en destination. Ankomsten er nøje planlagt og orkestreret, med entydig guidning, der understøtter wayfinding. Personalet kan koncentrere sig om deres kerneopgaver. Et arbejdsmiljø der mindsker stress, og tiltrækker og fastholder medarbejdere.

Fleksibelt, bæredygtigt og fremtidssikret
Vores vision er et hospital, som er fremtidssikret, fordi vi har skabt et system af fleksible, modulære enheder, med nøje gennemtænkte dimensioner. Styrken er, at næsten alt kan udskiftes, og mange dele genbruges, uden at det bærende system påvirkes.
Afdelingerne vil altid kunne tilpasses den højeste medicinske og kliniske standard, og samtidig have en arkitektur, der modsætter sig monotoni, og arbejder bevidst med omgivelsernes indvirkning på menneskers velbefindende og helingsproces. Det er fleksibilitet og effektivitet med omsorg for den enkelte.

PROJEKTETS HOVEDIDÉ

Helhedsplanen
I arbejdet med udvidelsen af Hvidovre Hospital har det været naturligt for os at behandle helhedsplanen og den aktuelle udvidelse med lige stor omhyggelighed. Begge er store og vigtige opgaver med forskellige fokuspunkter, men med en stor indbyrdes afhængighed. Vi skaber et holistisk greb om det samlede hospitalsområde med et stærkt koncept, der fungerer i alle stadier af hospitalets udbygning og revitalisering. Vi har lagt vægt på, at den nye ankomstbygning kan bære at stå alene, men at den også vil indgå naturligt i en eventuel fuld udbygning af hospitalet.

Udgangspunktet
Det oprindelige Hvidovre Hospital byggede på visionen om det lave hospital i tæt kontakt med naturen, og på motivet med en underliggende ‘plint’, der fik dagslys gennem grønne lysgårde, skåret ud i massivet. Alt sammen gode tanker, men desværre er det endt med et mørkt og fugtskadet hospital, der ikke har en særlig god kontakt til sine omgivelser.

Visionen
Fremtiden for Hvidovre Hospital skal være lys og luftig. Patienter og personale omgives af dagslys og grønne oplevelser. Søer og vådområder er noget man har udenfor og ikke indenfor! Vi ser også en fremtid, hvor Hvidovre Hospital tør markere sig præcist i bybilledet, og med sine udearealer interagere positivt med den omkringliggende by.
Patientens behov og helbredelse er omdrejningspunktet for alle de overvejelser, der definerer bygningsstrukturen. Planløsningen tilgodeser personalets arbejdsgange, og er forberedt for nye teknologier og behandlinger. Drømmen om ”hospitalet i det grønne” vækkes til live i en robust og fleksibel model, præget af nutidens sundhedsfaglige viden om det helende hospital.

Vitalisering af det eksisterende
Vores helhedsplan vil tage hånd om den eksisterende bygningsmasse. Den vil resultere i en slags ”arkitektonisk værktøjskasse”, som kan bruges ved en fremtidig renovering af det eksisterende. Vi ønsker, at vores arkitektur med lys og luft, kan sprede sig til det gamle, og give hele hospitalet nyt liv.

I den nye udbygning etableres Indgang Vest, hovedindgangen, og der udlægges en serie af sengebygninger med ambulatorier i bunden, markeret i højden af Patienthotellet, der rejser sig ti etager over plintens grønne tage. I øst samles undervisning, forskning og uddannelsesfunktioner omkring den tidligere hovedindgang, der nu vil fungere som Indgang Øst i den nye helhed. Som afslutning rejser Videntårnet sig ligeledes i 10 etager, over plintens grønne tage. Derved dannes et nyt og højere relief af hospitalet - en ramme, som giver en letaflæselig struktur og et godt flow.

Bæredygtighed
I tillæg til konkurrenceprogrammets fokusområder for miljømæssig bæredygtighed, har vi ved opstart af designprocessen formuleret vores værdigrundlag for projektets bæredygtighed i tre overordnede målsætninger:

• M e r e l y s !
- Fokus på menneskers og funktioners forskellige lysbehov, og på muligheder for styring og afskærmning.
• F l e k s i b i l i t e t
- Fokus på at mindske ressourceforbrug og fremme genbrug ved ombygninger. Robusthed ved ensartethed uden monotoni.
• N a t u r e n s p r æ m i s s e r
- Fokus på at gøre regnvandet og naturens uforudsigelighed til en ressource, i stedet for at det er en bekymring og belastning.

LANDSKABET

Det nære og det fjerne -
landskabet i og omkring hospitalet
Hvidovre Hospitals eksisterende bygningsanlæg glider med sine taghaver på forunderlig vis ind i terrænet mod nord og omgives af en karakteristisk beplantet vold, der som en beskyttende hånd omslutter stedet og lægger an til at skabe et trygt mikroklima. Rejser man sig over voldens tætte beplantning, oplever man en stærk visuel forbindelse til områdets større mosaik af landskabstyper, herunder Brøndbyskoven og den øvrige Grønne Kile mod nordvest. Udsynet er med til at skabe en mental kobling til det store landskab uden for hospitalets mikrokosmos. Vekselvirkningen mellem det fjerne, åbne landskab, hvor drømmene og erindringen kan tage sit afsæt, og det nære, intime landskab, er en iboende karakter ved stedet, der med fordel kan udkrystalliseres i forhold til at skabe et gennemgående landskabeligt hospital med gode forhold for helbredelse.

Udgangspunktet
Den oprindelige helhedsplan for Hvidovre Hospital bygger i udgangspunktet på en stærk vision for det nære landskab og en enestående kobling mellem bygningskompleks og haveanlæg. Naturen var fra starten tænkt som integreret del af byggeriet, og taghaveanlægget var funderet på tanken om, at planterne skulle trives efter naturens egen orden uden menneskelig påvirkning. Anlæggene var kendetegnet ved en stor artsrigdom og beplantningsvariation, der bidrog til vekslende rumligheder med forskellige egenskaber. Moderniseringen af haveanlæggene i 1990’erne har desværre resulteret i et stramt kultiveret haveanlæg med en flad struktur, hvor udviklingen og naturens processer i høj grad styres af gartneren - fjernt fra stedets ånd.

Det centrale delta og de tværgående haver - fra flad til vertikal struktur
I forbindelse med udvidelsen af Hvidovre Hospital griber vi i en vis forstand tilbage til den oprindelige vision om at skabe et landskab med stor rumlig variation præget af naturlige processer, der afspejler sig i bygningens liv og materialitet. Den eksisterende voldbeplantning forstærkes og danner en fysisk såvel som en mentalt omsluttende grøn ramme omkring en række nye sammenhængende haver og et større ankomstforløb – et tværgående delta - der opbryder det langstrakte forløb langs Kettegårds Allé.

En central blå struktur i form af mindre og større vandspejl gennemløber bygningslegemet på tværs. Belægningsudskæringer, der opsamler regnvand, samt en gennemgående brug af høje træer med et åbent løv, sørger for at opløse overgangen mellem inde og ude. Denne transparens er med til at skabe et karakterfyldt ankomstforløb og byder hospitalets besøgende velkommen på en særlig human måde.

Variation og orientering
I forbindelse med de nyanlagte haver arbejdes der på lignende vis med samhørighed i nord-/sydgående retning. Gennem særlig udvalgt vegetation knyttes haverne sammen i en række varierede, landskabelige bånd, på tværs af bygningen. Disse gennemgående træk, der krydser byggeriets centrale bevægelseslinje, er med til at skabe en særegen harmoni og rytme, som øger den generelle orientering. Når man bevæger sig i vandrehallen eller ser haveanlægget fra de højereliggende patientstuer og kontorer, vil farvevariationen være med til udlægge lokale pejlemærker, der bidrager positivt til den overordnede wayfinding. Haverne er gennemgående præget af stor rumlig variation i forhold til skabe større og mindre rumligheder, hvor der er mulighed for både at kunne trække sig tilbage i fredelige omgivelser eller møde andre. For personalet vil disse nicher kunne tilbyde udeområder, hvor de kan være offstage.

Et gennemgående landskabsrum
Hovedindgangen og den nye akutmodtagelse nås via en ny central ankomstplads – forpladsen. Den er en del af et deltaforløb, der i en vis forstand strækker sig gennem bygningskroppen og griber fat i et karakteristisk landskabeligt rum med højstammede træer og et evigt skiftende regnvandsmiljø.

I forbindelse med større regnhændelser vil store dele af landskabsrummet nord for foyeren, i kraft af koteringen, stå i vand. Det omfattende vandspejl vil trække skyerne ned i rummet, og fladen vil opleves som et større himmelrum, hvorfra træerne vokser, mens det kuperede terræn i perioder uden større regnhændelser vil opfordre til leg og ophold. I perioder med megen vand vil der opnås en storslået stemning og virkningsfuld effekt, der ”farver” deltaets sydlige del – Forpladsen - hvorved der iscenesættes et særligt møde med hospitalet.

Enkelte udvalgte gennemskæringer til parkeringskælderen fungerer dels som mindre ”lanterner”, der leder lyset ned i det ellers kunstigt oplyste kælderplan, dels som udskæringer, der muliggør høj, slank beplantning i forbindelse med ankomstrummet. Beplantningen, der sammenfolder parkeringskælder og ankomstrum, knytter an til deltaets øvrige træer og inddeler, sammen med strategisk placerede opholdsmøbler og belægningsskift, det større sammenhængende træk i mindre rumligheder, hvor der hersker en intim, menneskelig skala og en uformel tone.

F U N K T I O N E R

Basis
Ideen for opbygningen af sengeafsnittene og ambulatorierne har været at give mulighed for en stor robusthed med de tre hovedbegreber fleksibilitet, elasticitet og generalitet i højsædet. Kvadratmetermæssigt fylder sengeafsnittene mest i det nye byggeri. De øvrige arealer udgøres af ambulatorier til børn og kardiologi samt akutmodtagelsen. Sidstnævnte adskiller sig fra de øvrige funktioner ved at være et typisk behandlingsafsnit med mulighed for operation og billeddiagnostik. Dog svarer andelen af konsultationsrum til de øvrige ambulatorier i kardiologi og børneafsnittet.

Sengeafsnittet
Korridorsystem
Det første og meget vigtige valg, der skal tages, når konceptet for et sengeafsnit skal defineres, er, om det skal være enkelt eller dobbelt korridorsystem, da dette har en stor indflydelse på bygningsdybden og den samlede udstrækning/længde af et sengeafsnit, samt på placeringen af birumsfunktionerne. Den klassiske model med dobbelt korridorsystem i et sengeafsnit er ikke så hyppig i dag, fordi effektiviseringen af vareforsyninger til de forskellige afdelinger er blevet væsentligt optimeret med diverse automatiske transportsystemer ud fra devicen om ”Just in time”. Hvidovre Hospital har sit eget transportsystem, som vi kun har hørt godt om. Vi forudsætter derfor, at en udbygning af dette system vil kunne servicere det nye byggeri, der kommer i første etape.

Vi har valgt en planløsning med enkeltkorridor, da dette layout passer bedst til vores værdier.
Ud fra det opgivne antal senge i programmet har vi valgt at definere et sengeafsnit til 24 senge. Dette svarer til, at vi kan etablere tre sengegrupper med otte patientværelser med overvågning samt en fælles enhed af birum og modtagelse.

Enkelt- og dobbeltværelser
Disponering med to-sengs patientværelser er truffet på baggrund af en grundig vurdering af hvordan udbudsmaterialet overordnede arealkrav kan imødekommes og overholdes.

Ved at omdefinere en sengegruppe fra fire enkeltværelser til to dobbeltværelser får vi frigivet kvadratmeter, da det ene badeværelse sløjfes, og da et dobbeltværelse ikke er dobbelt så stort som to enkeltværelser. De frigivne kvadratmeter giver positive værdier til såvel det rumlige og sociale miljø, som til de praktiske løsningsmuligheder for afsnittenes andre funktioner.

Det vurderes at der i en yderligere detailbearbejdning af værelsesindretningen kan arbejdes med fleksible akustisk regulerende rumdelere og andre foranstaltninger til at underbygge den private zone på patientværelset.

Patientværelset
Et andet punkt, der har en afgørende indflydelse på bygningsfysikken, er patientværelsernes udformning og i særdeleshed placeringen af badeværelserne. Vi placerer bad-/toiletenheden mellem værelserne, for at få det mest regulære patientværelse, som derved bliver uden fremspring og gangareal. Dette skaber stor fleksibilitet med hensyn til indretning, og giver mulighed for forskellige grader af privathed på værelset, da der er glas i væggen mellem værelse og gang. Ved samtidig at forskyde badeværelserne en smule i forhold til hinanden, fremkommer en niche i værelset, der kan benyttes til skabsplads, køleskab, håndvask samt bordplads til diverse arbejdsopgaver. Det regulære rum er også ideelt med hensyn til brug af loftlift.v

Enheder
Det nye byggeri er konstrueret i et fleksibelt system af enheder, formet over to moduler for bygningsbredder. Dermed opstår et katalog over konfigurationer af den samme størrelse og enhederne kan ændres til andre funktioner afhængigt af behov.

Modtagelsesenhed
Modtagelsesenheden er den første del af afdelingen og er designet til det smalle bygningsmodul. Enheden består af en modtagelses- og kontaktzone, med en reception og et venteområde. Hertil er knyttet sekretariatskontor, afdelingskontor, møde-/undervisningslokale, personale-/pauserum, anretterkøkken, spise- og opholdsrum til patienter samt toilet og teknikrum.

For neonatal, akutmodtagelsens sengeafsnit på 1. sal og børneafdelingens dagafsnit er sengeelevator placeret tæt på modtagelsesenheden.
Enheden er designet med henblik på at imødekomme flere behov og funktioner:

For det første er det afdelingens ansigt udadtil i hospitalet. Reception og venterum kan formes så de understreger hver enkelt afdelings speciale og identitet f.eks. gennem materialer, farver, transparens og indretning.

For det andet samler modtagelsesenheden de mere administrative opgaver i en nærhed til hinanden.
For det tredje er enheden designet, så den signalerer åbenhed og fungerer som kontaktområde og mødested for patienter, pårørende og personale.

Birumsenhed
Hver afdeling har en birumsenhed, der er tilstræbt placeret centralt i afdelingen. Birumskernerne er i obstetrik, børneafdelingen, kardiologisk sengeafsnit og ambulatorium placeret i forlængelse af eller tæt på modtagelsesenheden.

En birumsenhed består af: Rent/urent depot, skyllerum, sende-/modtagestation for rørpost, medicinrum, vareelevator og teknik. Denne enhed er formet i en smal bygningskrop og er designet til at samle de lidt tungere, støjende og lugtende funktioner i en kerne, hvor disse funktioner understøtter hinanden. Således er vareelevatorerne placeret overfor depoterne, og depotfunktionerne er placeret i relation til skyllerummet.
Dette betyder, at ingen patientværelser er placeret direkte op til skyllerummet, med eventuelle støjgener til følge. I kardiologisk sengeafsnit og ambulatorium er der også etableret skyllerum i den modsatte ende af birumsenheden, fordi afstandene ellers blev for store.
Medicinrummet er placeret i birumsenheden for at sikre funktionen en central rolle i afdelingen. Placeringen gør, at rummet er mere isoleret fra afdelingens patientnære aktiviteter, hvilket kan sikre den nødvendige ro til arbejdet i dette rum.

Sengeenheder
Hver afdeling består af flere sengeenheder, som er placeret dybest inde i afdelingen. Dette er for at sikre så meget privathed i disse enheder som muligt.

Enhederne for observationssengeafsnit i kardiologi og akutmodtagelse er en strikt rationel udgave af et sengeafsnit med en smal bygningskrop. Sengeenhederne er kendetegnet ved, at patientværelserne er placeret, så de ligger lige over for hinanden og i direkte forlængelse af hinanden. I sengeenheden er der desuden placeret et opholdsrum med tekøkken til patienter og pårørende og et personalerum. Begge rumtyper er bevidst placeret i sengeenheden for at sikre en nærhed med patientværelserne. Personalerummets placering sikrer, at personalet hurtigt kan være ”offstage”. Patient- og pårørendeopholdsrummet er placeret, så de pårørende ikke er for langt fra deres kære, men alligevel kan ”gå lidt afsides”.

Børnehuset, med neonatal, børneafdeling og obstetrik, er opbygget med en bred bygningskrop. Dette giver mulighed en mere kompleks variant af enheder, der tager hensyn til specialernes ønsker og krav. Her er der plads til nicher i de bredere gangområder, og plads til f.eks. lege- og depotfunktioner. Intensivværelserne på neonatal er også formet i en sådan bred bygningskrop, og her giver de bredere gangarealer mulighed for depotfunktioner i relation til personalets observationspladser ude foran intensivstuerne.

Akutmodtagelsen
Akutte patienter, der kommer med ambulance eller helikopter, ankommer direkte til traumesporets indgang. De patienter, som selv henvender sig, ankommer i den modsatte side af bygningen via forpladsen til hovedindgangen, hvor også lægevagten er placeret. De to ankomstmuligheder til akutmodtagelsen ligger på hver sin side af bygningen, adskilt af en kommandocentral i midten. Fra kommandocentralen er der visuel kontakt til begge ankomstområder, som præsenterer sig med en triage/reception/modtagelseszone.

Traumesporet
Ved ankomsten til traumesporets indgangsområde er der udvendig adgang til et isolationsrum, et dekontamineringsrum samt et morsrum. Sporet består af to traumestuer med henholdsvis et og to lejer, en CT-scanner i direkte forbindelse med traumestuerne, to konventionelle røntgenstuer samt et rum til ultralydsscanner. I forbindelse med modtagelseszonen er der placeret fire konsultationsrum, og et femte er placeret i den bagerste del af afdelingen. Alle kan de bruges til triagering og behandling.

Akutelevatoren, der ligger ved indgangen til traumesporet, er allokeret til transport af patienter til traumestuerne og til intensiv og operation i det eksisterende hospital. Elevatoren er også tænkt som forbindelsesled til kardiologien i tilfælde af, at hjertepatienter skal tages direkte til kardiologisk ambulatorium eller en af de to kardiologiske afdelinger.

Selvhenvendersporet
Selvhenvendersporet er overordnet opdelt i to funktioner: Skadestue og lægevagt. Disse to funktioner er adskilt af modtagelseszonen og venteområdet. Skadestuen har ved modtagelseszonen tre samtale- og vurderingsrum samt tre triagerum. Disse er placeret, så der ikke er adgang for patienter fra den side, der er nærmest kommandocentralen og modtagelseszonen. Der er placeret et mindre venterum for børn ved modtagelsesområdet, hvor der også er visuel kontakt til lægevagten. Foruden eget venterum består lægevagtens lokaler af to konsultationsrum og et telefon-visitationsrum.

Sammenhænge
Traume- og selvhenvendersporene er indbyrdes forbundet med to tværgående forbindelsesgange. Den ene gang udgør kommandocentralen. Den anden gang består af en korttids observationsenhed med liggepladser og hvilestole, og er samtidig forbindelsesled til røntgen og ultralyd fra selvhenvendersporet.
Begge spor er forsynet med birumsenhed bestående af skyllerum, rent/urent depot, udstyrs- og sengedepot samt med personalerum som kontorer, pause-, medicin- og vagtrum, toiletter m.m.
Vareforsyningsenheden til akutmodtagelsen er placeret i traumesporet sammen med sende-/modtagestation for rørpost.

Observationssengeafsnit
I forlængelse af selvhenvendersporet, er akutmodtagelsens observationssengeafsnit placeret. Afsnittet spænder over tre etager, og hver etage udgøres af et sengeafsnit på 12 patientværelser med 24 senge fordelt på tre sengegrupper af 8 senge. I stueetagen er der 16 patientværelser til 32 patienter. Hvert observationssengeafsnit har en birumsenhed samt en modtagelsesenhed, der vender sig mod foyeren, og en sengeelevator, der fører ned til akutgangen/sengetransport.

Kardiologi
Kardiologisk ambulatorium har 29 konsultationsrum, en birumsenhed og en modtagelsesenhed, der henvender sig direkte til foyeren. De to kardiologiske sengeafsnit har hver 24 patientværelser fordelt på 3 grupper af 8 senge. Dertil er der en enhed med birum og en modtagelsesenhed. I forbindelse med sengeenhederne er der placeret separat personalestue samt opholdsrum til patienter og pårørende. Afdelingen har en stor, overdækket terrasse i forbindelse med venterummet.

Børnehuset
Børneafdelingen, neonatal og obstetrik er samlet i hvad vi kalder Børnehuset. Figurativt markerer det sig som et vertikalt aldersforløb fra 0-18 år.
Børneafdelingen
På 1. sal, samlet over vandrehallen, har vi placeret børne-dagafsnittet med 13 patientværelser og børneambulatorium med 18 konsultationsrum samt modtagelses- og birumsenheder.
På 2. og 3. sal ligger børneafdelingens to sengeafsnit med 24 patientværelser samt en modtagelses- og birumsenhed. I forbindelse med sengeenhederne er der placeret separat personalestue og et opholdsrum til patienter og pårørende.

Neonatal
Ankomsten til neonatal sker gennem foyeren, hvor en modtagelsesenhed danner ankomsten til afdelingen. Midt i afdelingen ligger det store fællesområde, med ammerum, mælkekøkken samt multifunktionsrum, møderum og undervisningsrum. Fra fællesområdet er direkte adgang til udeområdet, så man f.eks. kan tage sin mad med fra anretterkøkkenet og direkte ud på terrassen. Der er 23 patientværelser, hvoraf de 8 er intensiv- og isolationsstuer. I forbindelse med sengeenhederne er der placeret separat personalestue og et opholdsrum til patienter og pårørende samt birumsenheder.

Obstetrik
På 4. og 5. sal er obstetrik placeret med 19 patientværelser på hver etage. Afdelingen er udformet som de øvrige med en modtagelsesenhed og birumsenhed. I forbindelse med sengeenhederne er der placeret separat personalestue og et opholdsrum til patienter og pårørende. Multifunktionsrummet er placeret i forbindelse med terrasserne. Dette giver spændende muligheder for at inddrage uderummet i multifunktionsrummet.

Administration, kontorer og forskning
Administrationsfaciliteter findes på 3. sal midt i bygningen og sikrer hurtig tilgængelighed fra foyeren og nærhed til den eksisterende administration. Placeringen i forlængelse af foyeren udgør således den anden fløj i ankomstområdet til hospitalet. De administrative funktioner bliver koblet direkte op på det eksisterende hospital og er samtidig en åben og imødekommende bygning.
Undervisnings- og forskningsfaciliteter er placeret på terræn, i tæt nærhed til foyeren, med mulighed for uformelle møder og daglig kontakt mellem forskere og øvrige medarbejdere. Kontorklynger til udgående- og undervisningsteams for de fem sengeafdelinger, er placeret udenfor afdelingerne i tilknytning til den øvrige forskning i stueplan. Faciliteternes placering uden direkte tilknytning den enkelte afdeling underbygger muligheden for tværfaglige samarbejder og udviklingsarbejder. I hver enkelt afdeling er der møderum til undervisning, der sikrer den nære daglige forbindelse mellem forskning og klinik.

R O B U S T H E D

Konkurrenceforslaget bygger på visionen om at skabe et robust byggeri der opfylder krav til fleksibilitet, generalitet og elasticitet og således imødekommer fremtidige behov bedst muligt.

Forslaget er, groft sagt, bearbejdet på to niveauer: Den overordnede konceptuelle disponering samt placering af funktioner i en modulær plandisponering. De fysiske rammer skal til hver en tid kunne holde til, at funktionerne rokerer, og at de samme rum således kan benyttes til flere formål uden at dette anfægter byggeriets arkitektoniske hovedstruktur og funktionelle sammenhæng.

Fleksibiliteten i vores konkurrenceforslag er baseret på et designkoncept, der, konstruktivt såvel som teknisk, underbygger ønsket om hurtige og økonomisk realistiske ombygninger, som kan foregå uden at hindre opretholdelsen af normal drift i det øvrige hospital.

Elasticitet i forhold til en fremtidig situation, hvor der bliver et behov for reducerede arealer, foreslår vi som udsparinger i den eksisterende bygningsmasse, som derved tilføres ekstra værdi i form af lys og luft, ved at indføre gårdhaver i behandlingsbasen.

DAGSLYS

Facadekoncept
Tankerne omkring bygningens facader ligger i direkte forlængelse af vores ambitioner om at skabe et lyst og venligt hospital. Vores ønske er at facade på én gang virker ”ren”, altså formidler, at her er tale om et hygiejnisk sted, som råder over de nyeste teknologier. Et sted, hvor man som patient er i de bedste, mest professionelle hænder. Samtidig skal facaden have en udpræget human karakter, den skal vise, at her er mennesket i centrum, og der tages hånd om den enkeltes særlige behov. Denne dimension bearbejdes ved introduktion af farver, mønstre og forskellige stofligheder - alt sammen noget der tiltaler sanserne.

To lag - to funktioner
Facadens ydre skal er funktionsmæssigt delt i to: Inderst en klimaskærm, det tætte og isolerende lag, der holder bygningen tør og tempereret. Neutral i sit udtryk, udelukkende funktionel. Uden på denne, en levende facade i glas, med utallige variationsmuligheder i udtrykket. Spejlende, transparent, opal, translucent - en foranderlig karakter, der skifter identitet efter årstider, drivende skyer, dag og nat.

Dag og nat
Facaden reflekterer om dagen de grønne omgivelser, hvilket giver et sart og luftigt udtryk. Glassets nuancer blander sig med refleksionerne, overfladen forholder sig til omgivelserne.
Om natten udgør glasfacaden en translucent hud, der afslører huset indre system og mekanismer. Et intensivt hus, som et roligt, lysende vartegn i natten. En kontrast til den mørke, sovende by og motorvejens uafbrudte, urolige strøm.

Materialitet
Glasfacaden danner relief og skygge, lag-på-lag i samme materiale. Glasset har som materiale kamæleone egenskaber - det kan være hårdt og stenagtigt, og forbindes direkte til den eksisterende ambulatoriefacade, men det har samtidig transparensen og spejlingen, som ophæver det hårde udtryk.
Et holdbart print, f.eks. i silketryk, er trykt på glassets inderside. Mønsteret giver mindelser om naturens strukturer, men i en abstrakt, stiliseret form. Der er otte varianter af print, samme mønster (de fire er inverteret), men med forskellig grad af åbenhed. Med anvendelsen af disse få enheder, får vi en bred palet af mulighederfra den helt transparente, til den helt lukkede, men stadig translucente facade.

Den ydre facade går på tværs af den bagvedliggende klimaskærm. Derved opstår en dybde i facaden, som føjer endnu en dimension til antallet af variationer - nu også i tre dimensioner. Ved at lade det printede glas gå forbi åbninger i klimaskærmen, udviskes de skarpe kanter omkring vinduer og andre udsparinger, som f.eks. indeliggende altaner. Printet bruges også til at skabe ro og privathed i visse typer rum, som medicinrum og konsultationsrum, uden at blokere for dagslystilgangen.

Det er med fuldt overlæg at der ”sker meget” på facaden. Med langstrakte bygninger risikerer man, at facaden kommer til at virke død og afvisende, hvis den står som en endeløs repetition af ens vinduer i samme takt.
Ud over glasfacadens variationer af print, og skiftende dybdevirkning i den bagvedliggende klimaskærm, introducerer vi muligheden for at bruge glasset som vertikale lameller, der skaber endnu et lag i facadens relief. Det vertikale mønster står som en reference til det eksisterende hospitals lodrette facadestruktur. Vi forestiller os at bruge dette motiv, f.eks. i undervisningsrum og personalerum, altså rum, hvor man ikke opholder sig lige så længe som på patientværelserne.

Solafskærmning
Konkurrenceprogrammets tanker om nødvendig levetid frem for lang levetid, har inspireret os til at bruge bygningsdelenes forventede levetider som guideline for hvor meget vi kan tillade os at ”eksperimentere” med udtrykket. Følgelig har vi valgt, at solafskærmningen er et oplagt emne til at forlene karakter til bygningerne.

Solafskærmningen er integreret i klimaskærmen, som en persienne uden på termoruden, beskyttet af en forsatsrude. Persiennen vil have forskellige farver fra rum til rum. Derved indtænkes solafskærmningen som et kunstnerisk udsagn. Facaden tilføres et aktivt element, og vil fremstå som en legende collage af farver, der skifter med dagens skiftende solforhold og bygningens aktiviteter.

Farveholdningen er bearbejdet med reference til det eksisterende hospitals farver. I stue- og 1.salsplan er farverne mere afdæmpede, og inspirerede af naturfarver. Højere oppe, og særligt på børnehuset, bliver legen med farverne mere løssluppen - men stadig i en harmonisk palet. Denne ”leg på facaden” er samtidig en stærk markering af hospitalets omdrejningspunkt, ankomstbygningen.
FOYER

FOYER

NATTE STEMNING

NATTE STEMNING

VENTEOMRÅDE AKUTMODTAGELSE

VENTEOMRÅDE AKUTMODTAGELSE

LEGEHJØRNE BØRNEAFDELING

LEGEHJØRNE BØRNEAFDELING

OPHOLDSRUM NEONATAL

OPHOLDSRUM NEONATAL

DOBBELT PATIENTVÆRELSE

DOBBELT PATIENTVÆRELSE

PATIENTVÆRELSE

PATIENTVÆRELSE

HELHEDSPLAN 1:1000

HELHEDSPLAN 1:1000

NIVEAU 0, STUEETAGE 1:500

NIVEAU 0, STUEETAGE 1:500

SNIT AA 1:200

SNIT AA 1:200

SNIT BB 1:200

SNIT BB 1:200

SNIT CC 1:200

SNIT CC 1:200